Free shipping to all DK costumers | Delivery time: 1-2 working days | New Collection Online

Digital Marketing Manager

TRUNK søger en dygtig kommunikatør

Vi vil lave kampagner så gode, at hele verden hører os. Vi skal styrke vores digitale tilstedeværelse – og det har vi brug for hjælp til.

Vi forestiller os, at du er en stærk kommunikatør, der kan skrive fejlfrit på engelsk – som er det sprog, vi kommunikerer på. Det vil være helt perfekt, hvis du ud over at kunne producere det skriftlige indhold også kan arbejde med den grafiske opsætning i programmer som InDesign, Photoshop og Illustrator.

Om dig:

  • Du har en stærk, men omgængelig personlighed
  • Du er selvkørende og har stærke projektlederevner, så du kan styre kampagner fra start til slut
  • Du trives i et frit og uformelt arbejdsmiljø
  • Du er stærk i LinkedIn, Facebook, Instagram og Youtube
  • Det er en fordel, hvis du kender til Shopify – ellers kommer du til det
  • Du taler og skriver perfekt engelsk
  • … og så er du klar på, at dine forslag og ideer bliver taget seriøst

Dine opgaver:

  • Videreudvikling af vores kommunikationsstrategi
  • Udarbejdelse af indhold til vores sociale kanaler. Gerne både på billede- og tekstsiden (som minimum én af dem)
  • Tovholder på at eksekvere de planer, vi lægger for at nå vores kommunikationsstrategi
  • Bindeled til vores e-tailere, hvor du skal sikre, at de har det nyeste indhold fra os
  • Udarbejdelse af kampagner både online og offline

Om os:

TRUNK er en yngre virksomhed i Vejle, hvor vi udvikler, designer, og markedsfører accessories til computere, tablets og smartphones. Du vil kende vores mærker TRUNK og KEEP fra vores stærke partnere i specialhandlen. Vi er i dag repræsenteret i elektronikkæder i 14 lande, primært i Europa.

Teamet, du kommer til at arbejde tæt sammen med på vores kontor i midten af Vejle, består af tre personer: De to ejere og vores bogholder. Dine eksterne samarbejdspartnere vil blive vores kommunikationsbureau(er), specialister, som vi henter ind til konkrete specialopgaver, og kommunikationsfolk hos vores partnere/kunder. 

Vores ambitioner:

Vi arbejder med konkrete tiltag for at nå ud til endnu flere elektronikkæder både i Europa og på de oversøiske markeder. En vigtig del af denne opgave er, at vi til enhver tid står 100% skarpt over for indkøberne i kæderne og forbrugerne. Her får du en stor rolle.

En anden vigtig opgave er, at vi får os etableret stærkt online, både ift. de væsentlige e-tailere og via vores retail-partnere – også her får du en stor rolle.

 

Vores billede af dig er, at du lige nu er i en periode af dit liv, hvor du ønsker at blive solidt fagligt udfordret, samtidig med at du ønsker at have lidt tid til dig selv. Vi forestiller os en ugentlig arbejdstid på 30 timer. 

Hvis du synes, at ovenstående passer til dig, så send gerne et par ord i en mail sammen med dit CV til Knud Erik Knudsen kek@trunksleeves.com eller ring på 40726482 og få en lidt mere uddybende snak om jobbet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!


x
x